Om os

Håndværk i 5 generationer!

Det lyder måske lidt flot, når man tænker på, at en kæledyrskiste er en rimelig enkel konstruktion, men vi mener faktisk, at det er en vigtig information, når man står med et kæledyr, som man har haft et så tæt forhold til, at man ønsker en mindeværdig afsked.

På det seneste har vi haft flere efterspørgsler på kister til kæledyr. Det har gjort, at vi har taget dette initiativ, og oprettet denne underafdeling, via denne hjemmeside.

Vi har haft med produktion af møbler og kister at gøre i mere end 100 år – Bækmarksbro Kistefabrik. Det betyder, at vi har oparbejdet en forståelse for, hvor vigtigt det er med kvalitet og leveringssikkerhed,

Derfor mener vi selv, at vi står godt rustet til at gå i gang med at servicere denne nye type kunder.

Vi håber at kunne være med til at gøre den sidste afsked til en god og mindeværdig oplevelse for mange kæledyrsejere i fremtiden.